Steps to Life Home Page About Steps to Life Land Marks Bible Studies Library Catalog
 

Bible School - Danish


Hvordan skal vi forstå Bibelen?

Indledning: Mange mennesker synes, Bibelen er så vanskelig at forstå, at de endog er bange for at forsøge på det. Andre undrer sig over, at hvis Bibelen virkelig kan forstås, hvorfor der så er så mange forskellige trossamfund, der alle hævder at tro på Bibelen og alligevel lærer noget forskelligt. Grunden til de mange forskellige trosopfattelser er, at skønt mange mennesker hævder at tro på Bibelen, har de ikke studeret den på den måde, Gud har bedt dem om at gøre det. Gud har fortalt os, hvorledes vi skal forstå Bibelen. Hvis vi blot vil følge den metode, han har givet, kan vi helt nøjagtigt vide, hvad der menes. Vi kan vide, hvad der er sandhed! Vi kan modtage evigt liv! I denne lektie vil vi se på, hvordan Gud fortæller os, at Bibelen skal studeres.

1.   Hvilket krav fremkommer Bibelen med angående sig selv? 2 Timoteus 3,16 [Bemærk: Troen på Guds inspirerede Ord, Bibelen, forøges ved at studere den. I disse bibelstudier vil vi se på, hvorledes Bibelen nøjagtigt åbenbarer fremtidige begivenheder, og vi vil erfare, hvordan den møder ethvert menneskes behov. Til videre studium42 Peter 1,20-21]

 

2.   Hvorfor blev Guds folk tilintetgjort i gammel tid? Hoseas 4,6 [4Esajas 5,11-14]

 

3.   Hvilken del af Guds Ord er nødvendig for et virkeligt, åndeligt liv? Mattæus 4,4 [45 Mose 8,3]

 

4.   Hvad sagde Jesus, var det grundlæggende tema i Skrifterne? Johannes 5,39 [Bemærk: På Jesu tid var kun den del af Bibelen skrevet, som vi kalder: Det gamle Testamente.4Lukas 24,44]

 

5.   Hvad kaldte Jesus dem, der ikke troede på alt, hvad Bibelen siger? Lukas 24,25 [4Mattæus 22,29]

 

6.   Hvorfor roste Paulus dem i Berøa? Apostlenes Gerninger 17,10-11 [42 Timoteus 2,15; 2 Krønike 20,20]

 

Som vi har bemærket, må vi studere hele Bibelen, hvis vi skal forstå den. Hele Bibelen er vigtig, og intet af den må ringeagtes, hvis vi ønsker at forstå den og studere den, som Gud beder os om at gøre det. Dersom vi gør dette, vil vi finde sandheden. Selv børn og de mindre uddannede kan forstå den. Gud giver os 6 regler vedrørende korrekt bibelstudium. Lad os se på disse 6 principper.

 

7.   Hvilken betingelse fremsætter Gud, for at vi kan forstå Bibelen? Mattæus 11,25 [Svar: Vi må være ydmyge og lærevillige.41 Korinter 1,21.26-31]

 

8.   Hvad er en anden betingelse, Gud fremsætter, for at vi kan forstå Bibelen? Lukas 24,27.44 [Svar: Vi må lade Bibelen fortolke sig selv ved at sammenligne skriftsted med skriftsted. For at være sikre på, at vi ikke misfortolker noget, skal vi undersøge alt, hvad Bibelen siger om et givet emne.4 1 Korinter 2,13]

 

9.   En tredje betingelse for at forstå Bibelen er? 1 Korinter 2,7.10-14 [Svar: Vi må bede Helligånden vejlede os.4Johannes 16,13]

 

10.  Hvad er en fjerde betingelse, Gud giver til forståelse af Bibelen? 2 Tessaloniker 2,9-12 [Svar: Vi må virkelig ønske at kende sandheden. Der er nogle mennesker, der søger efter undskyldninger for ikke at tro sandheden. Fortsætter de hårdnakket på den måde, vil Gud tillade, at de bliver bedraget – og de vil være fortabt!4Hebræerne 4,12; Romerne 1,28]

 

11.  Hvad er en femte betingelse? Jeremias 29,13 [Svar: Vi må virkelig søge efter sandheden. Selvom vi har alle de rigtige principper vedr. bibelstudium, vil vi alligevel ikke finde Guds sandhed for i dag, hvis ikke vi tilbringer tilstrækkelig tid med at studere hans Ord.4Mattæus 13,45-46; Esajas 44,3; Mattæus 5,6]

 

12.  Hvad er en sjette betingelse for at forstå Bibelen? Johannes 8,31-32 [Svar: Vi må følge det, vi allerede ved, er sandhed. Hvorfor skulle Gud åbenbare mere sandhed for os, hvis vi ikke følger det, han allerede har åbenbaret for os?4Johannes 7,17; Mattæus 13,12; Mattæus 7,24-27]

Til overvejelse: Er det dit ønske at lade Jesus lære dig sandheden gennem sit Ord? Vil du bestræbe dig for at studere hans Ord hver dag på den måde, Gud har bedt os om at studere det? Giv Kristus svar i personlig bøn!

 STEP 1 (Lessons 1-10): Believing in Christ Our Savior and Coming King
© 1989 by MDS P.O. Box 782828 Wichita, KS 67278 Phone: (316) 788-5559

 

About Steps to Life Land Marks Bible Studies Library TV/Radio
Newsletter Contact Us Missionary Tabloids Catalog Home Page
Information Request Home Church Resources We Believe

Copyright © 1997-2001 Steps to Life | P.O. Box 782828, Wichita, KS 67278
Phone: (316) 788-5559 Fax: (316) 788-6900 | E-mail address: historic@stepstolife.org.
Site developed by iNetic Inc.
| Image Copyright ©