Bible Studies (Danish)
 

USA i profetierne

Indledning: Denne lektie fokuserer på en dramatisk hændelse i den politiske og religiøse verden.

1.   I lektie 15 så vi, at dyret i Åbenbaringen 13 repræsenterede pavedømmet, der regerede som en politisk magt i 1260 år – fra 538 e.Kr., indtil det fik et dødeligt (men ikke endeligt) sår i 1798. Hvad så Johannes “komme op af jorden” på den tid, dette dødelige sår blev givet? Åbenbaringen 13,11-12

2.   Læg mærke til, at dette er det eneste profetiske dyr, der “stiger op af jorden”. Hvad symboliserer vand? Åbenbaringen 17,15 [Bemærk: Alle andre profetiske magter opstod fra eksisterende civilisationer (“vand”). Men her er en magt, der henimod slutningen af 1700-tallet opstod i et så godt som ubeboet område. Hvilket land kunne det være? Til videre studium4Daniel 7,3; Åbenbaringen 13,1]

 3.   Hvordan udviklede dette dyr sig? Åbenbaringen 13,11 [Bemærk: “Stige op” kommer fra det græske ord “anabaino,“ som betyder “gro eller vokse op som en plante“ (se Mattæus 13,7). Kunne dette være USA? Opstod denne nation ved at have besejret andre – eller ved vækst (dvs. immigranter og køb af jord)?]

4.   Dyret i Åbenbaringen 13,1, som repræsenterede Europas nationer, havde kroner, der repræsenterede kongeriger. Havde dyret i vers 11 nogle kroner? [Læg mærke til disse oplysninger: Denne nation skulle (1) vokse i magt, (2) opstå fra et næsten ubeboet område, (3) hen imod slutningen af 1700-tallet og (4) være uden konge.]

5.   Hvilke slags horn havde dette dyr? Åbenbaringen 13,11 [Bemærk: Et lam (i modsætning til en vædder) skildrer en ung ny magt, som USA var det i 1798.]

6.   Dragen i Åbenbaringen 12 var hedensk, og dyret i Åbenbaringen 13,1-10 var katolsk. Er det lam-lignende dyr også optaget af religion? Åbenbaringen 13,12 [Bemærk: Det vil fremkalde “tilbedelse”. USA blev sædet for protestantisk styrke. Protestanter bragte adskillelse mellem kirke og stat. Således har dette dyr 2 uskyldigt-udseende horn, der repræsenterer religiøs og civil magt.]

7.   I modsætning til denne optræden (uskyld), hvad ville dette dyr så gøre til sidst? Åbenbaringen 13,11b-13 [Bemærk: Ligesom ved en falsk profet er dets optræden bedragende. Det første dyr brugte verdslig magt til at gennemtvinge religion. Det protestantiske Amerika, “Frihedens Land”, vil til sidst gøre det samme! Det vil lede verden til efterfølgelse af dyret, “hvis dødshug blev lægt”.4Åbenbaringen 13,3.7.12; 16,13-14; 19,20]

8.   Hvilket religiøst dogme vil Amerika fremtvinge? Åbenbaringen 13,16 [Bemærk: Som vist i lektie 16 er dyrets mærke dets “lovløshed”, specielt dets forsøg på at ændre sabbatten – Guds hellige dag – fra lørdag til søndag. På den måde vil Amerika fremtvinge pavemagtens mærke (segl).4 Daniel 7,25; 2 Tessaloniker 2,3-8; Åbenbaringen 12,17]

9.   Dette mærke er symbolsk. Hvilket mærke vil Guds folk modtage, og hvordan kendes de? Åbenbaringen 14,1.12 [Bemærk: De modtager deres Faders navn (karakter) på deres pander (sind) ved at holde hans love, medens dyrets efterfølgere modtager dets navn ved at holde dets love.42 Mose 13,9; 5 Mose 11,18; Ezekiel 20,20; Hebræerne 8,10; Romerne 6,16]

10.  Hvorledes vil Amerika fremtvinge søndagshelligholdelse? Åbenbaringen 13,15-17 [Bemærk: Eftersom katastrofer forstærkes på grund af verdens ondskab, vil der komme en stor “tilbage-til-Gud” bevægelse, der igen vil gøre krav på hans velsignelser. Dette vil resultere i strenge søndagslove og undertrykkende handlinger mod dem, der holder Guds sabbat.4Åbenbaringen 12,17]

11.  Hvilke slags mennesker bruger Satan ofte til at bedrage andre? 2 Korinter 11,13-15 [Svar: Religiøse ledere.4Mattæus 7,15]

12.  Hvorledes vil religiøse ledere, som har kasseret Guds lov, bedrage Amerikas befolkning til at vedtage en søndagslov? Åbenbaringen 13,13-14 [4Åbenbaringen 16,14; 18,2-3;19,20]

13. Hvilke “tegn” vil disse religiøse ledere bruge for at bedrage mennesker? 2 Tessaloniker 2,8-10 [4Mattæus 24,24]

14. Åbenbaringen indeholder mange symboler. Hvad er en mulig betydning af “ild fra himmelen” (Åbenbaringen 13,13)? Apostlenes Gerninger 2,3-4 [Bemærk: I Apostlenes Gerninger 2 repræsenterer ild fra himmelen Helligånden og symboliserer tungetalens gave (se lektie S-3). Imidlertid er den tilsyneladende Helligåndens gave i Åbenbaringen 13 en forfalskning, da den leder mennesker til at tilbede dyret i stedet for Gud.4Mattæus 3,11]

15. Når Jesus kommer igen, hvad vil han så sige til dem, der har modtaget forfalskninger af Helligåndens gaver og dyrets mærke (“lovløshed”)? Mattæus 7,21-23

16. Hvor bedrageriske vil disse tegn være? Mattæus 24,24 [4Åbenbaringen 12,9.12]

Til overvejelse: Før Jesus kommer igen, vil hele verden blive tvunget til, under trusler om boycot og død, at modtage dyrets mærke ved at helligholde søndagen. Men de, som modtager dette mærke, vil modtage “Guds vrede” (Åbenbaringen 14,9-10). Spørgsmålet er så: Hvem vil vi adlyde? Vil vi sige: “Herren er mit lys og min frelse ... Om en hær end lejrer sig mod mig, er mit hjerte uden frygt ... Thi han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag” (Salme 27,1-5)? Vil du følge Gud – uden hensyn til noget eller nogen menneskers pres for at få dig til at følge en anden herre? Giv Kristus svar i personlig bøn!

STEP 2 (Lessons 11-20): Accepting Christ's Final Message
© 1989 by MDS P.O. Box 782828 Wichita, KS 67278 Phone: (316) 788-5559


       
 

Newsletter | Missionary Tabloids | Information Request

Home Church Resources | We Believe

   
Copyright © 1997-2008 Steps to Life | P.O. Box 782828, Wichita, KS 67278
Phone: (316) 788-5559 Fax: (316) 788-6900 | E-mail address: historic@stepstolife.org.
Designed by s-design.com.ar